Sommerudstillingen 2018

Sommerudstillingen 2018

Vinderen af sommerudstillingen 2018 var Annette Malling.

Malling fortæller: “Jeg startede som Musselmaler på Den Kongelige Porcelænsfabrik på Frederiksberg, hvor jeg fik min kunstdåb. Siden da blev jeg uddannet tilskærer og begyndte i 1992 arbejdet med mange forskellige kreative udtryksformer bl.a. læder, tekstil, smykkekunst og billedkunst.

Jeg maler intuitivt abstrakt med runde former, elsker når der er mange ting at kigge på og forsøger at afgrænse kanterne, så der bliver ro. Jeg har få afstikkere til det drømmende figurative univers og elsker legen på lærredet mens penslen arbejder.
I mine malerier maler jeg med akryl og anvender forskellige malemedier, Ink Blochs, kul, spartelmasse og meget mere, de er med til at give udtryk til maleriet i form af struktur og dybde.
Mine malerier bliver skabt med energi og akkompagneret af høj, glad pop og let rock”