Refugee Jazz

Refugee Jazz

Jazzmusikken som genre er for længst blevet en højtelsket del af den danske kultur og dyrkes frit i den vestlige verden. Men hvilken rolle spiller musikken i den mellemøstlige kultur og hvordan lyder den? Det kan man opleve ved arrangementet Refugee Jazz lørdag den 25. marts kl. 17.30-22.00 i Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus.

Tre jazzbands med rødder i Mellemøsten giver koncert og fortæller deres personlige historier om flugten fra hjemlandet – hvor jazzmusik bestemt ikke opfattes som ufarlig!

Oplev Bilal Irshed Trio fra Palæstina, Saber/Noori fra Afghanistan og Sherman Band fra Iran.

Den lokale afghanske kulturforening serverer aftensmad, for at gøre helhedsindtrykket komplet.

Billetterne til arrangementet koster 30 kr. + gebyr og inkluderer alle tre koncerter, afghansk middag og én øl/vand. De kan købes via Gladsaxe Jazzklub HER fra den 6. marts

Program:

Kl. 17.30 Dørene åbner – velkommen til

Kl. 18.00 Sherman Band fra Iran

Kl. 18.45: Afghansk mad

Kl. 19.30 Saber/Noori fra Afghanistan

Kl. 20.45: Bilal Irshed fra Palæstina

Kl. 21.45 – Tak for i dag

 

Refugee Jazz er en del af koncertrækken Jazzens Stjerner, og er skabt i samarbejde med Gladsaxe Jazzklub, GOF, Netværk for flygtninge og indvandrere, Gladsaxe Bibliotekerne og Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus.

FacebookTwitterGoogle+Email