Månedens Kulturportræt

Månedens Kulturportræt

Månedens kulturportræt: Marta Gonzalez

 

Siden sommerferien er der blevet etableret et nyt, gratis dansetilbud i Telefonfabrikken. På unge og driftige Marta Gonzalez’ initiativ er mavedansen kommet til byen, og alle naboer – med eller uden erfaring – bydes op til at afprøve den specielle dansestil. Gruppen hedder Belly Dancing Gladsaxe og forgår delvist på engelsk og dansk. Telefonfabrikken mødte Marta til en snak om mavedans, kulturhuse og de små forskelle, hun lægger mærke til imellem Danmark og hendes hjemland, Spanien.

 

”Jeg har altid danset – siden jeg var lille. Det startede med Flamenco, og senere blev jeg vildt fascineret af mavedansen.” Marta fortæller om din passion med et stort smil. Hun er spanier med stort S: Hun er udadvendt, energisk og hendes invitation til danseundervisningen er umiddelbar og uformel. Det er i høj grad det sociale ved at danse, der motiverer hende: ”Jeg savnede at danse regelmæssigt. Jeg kan godt finde på at sætte musik på derhjemme og danse rundt for mig selv, men det er kedeligt at danse alene.

 

Målet for undervisningen er i første omgang at samle en flok, som mødes regelmæssigt og deler deres erfaringer og glæde ved dansen. Senere hen håber Marta at skal ud og optræder med deres kunnen. ”Jeg dansede mavedans igennem min studenterforening i Spanien og der blev vi ind imellem spurgt om vi ville komme ud og optræde. Det var rigtig sjovt og motiverende.”

 

 

Kulturhus vs. Civic Center_MG_5324a copia

Marta kom til Danmark for to år siden og taler allerede rimelig godt dansk. Hun rejste hertil pga. kærlighed:

”Jeg arbejde som ingeniør i Tyskland inden jeg kom hertil. Det startede med at min kæreste fik arbejde, og derfor begyndte jeg også at søge og fik et nyt job her.”

Jeg får lyst til at spørge, hvilke kulturelle forskelle hun har lagt mærke til. Hun fortæller, at ligesom herhjemme har Spanien også en slags kulturhuse, der kaldes Civic Centers. Men til forskel fra Danmark udbydes undervisning og aktiviteter at det offentlige. Det er meget billigt og næsten altid udsolgt. Hun er rigtig glad for at kunne bruge Telefonfabrikken til at lave sit dansehold og få glæde af den danske tradition, hvor det netop er foreninger, frivillige kulturelle grupper og kulturskabere, der fylder husene med liv og spændende tilbud.

 

Regelrette og stille danskere

Og så er der de sociale forskelle, som hun synes er sjove at observere: ”Folk er meget mere regelrette. Og stille. Hvis man fx går på bar eller restaurant, er folk meget lavmælte. Jeg taler åbenbart højt, for jeg lægger også mærke til at folk kigger efter mig når jeg går ud. I Spanien mødes man næsten altid ude. Jeg har venner igennem mange år, som jeg aldrig har været hjemme hos. Her mødes folk meget derhjemme – måske er det på grund af det kolde vejr.”

 

Hvis du har lyst til at deltage i Martas mavedanse-hold, kan du finde kontakt og mødetider på Facebook lige her.

FacebookTwitterGoogle+Email