Broderiworkshop lørdag d. 20. oktober

Interesserer du dig for broderi er workshoppen “Farvelade Broderi” m. Lisbeth Degns noget for dig! Workshoppen skal udfordre på et område, hvor ingen behøver at ha’ forudsætninger håndarbejdsmæssigt, men blot lysten til at lege med både former og farver.

kreativisterne

Workshoppen strækker sig over 6 timer, og beskrives af Lisbeth således:

Farvelade Broderi.

Farve og mønsterleg med gobelinsting.

Slip din indre farveglæde løs. Her skal der leges med mønstre og farver.

Du skal designe/tegne dine egne mønstre, som så omsættes til broderi i gobelinsting på stof.

Alle kan deltage og få sit helt eget udtryk frem. Du kan ”bare” nyde dine prøver eller de kan bruges til fx en nålepude. Prøverne kan også bruges som forelæg til større arbejder som fx puder.

Lisbeth medbringer broderistof og garner i alle regnbuens farver og hver kursist kan påbegynde så mange prøver som de har lyst til og så brodere dem færdige hjemme. Broderierne vil blive ca. 7 x 7 cm.

Da alle arbejder med de samme materialer, vil der forhåbentligt opstå en vis synergieffekt. Det er utroligt ”sjovt” at se hvor forskellige resultater der kommer ud at det.

Materialepris: 40 kr. pr broderi.

Max antal deltagere 14, og pladserne vil blive fordelt efter princippet “Først til mølle”.

Er du interesseret så kontakt kreavisterne@gmail.com

 

 

Arrangementet er støttet af Telefonfabrikkens Eventpulje